Dine rettigheder og centerets kontaktoplysninger
Hvis dine personoplysninger behandles af Nationalt ID-center, har du en række rettigheder. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Nationalt ID–center, som også kan give dig nærmere informationer herom.
Oplysningspligt
Nationalt ID-center skal i visse tilfælde orientere dig, når dine personoplysninger indsamles eller modtages. Hvilke typer sager, der er omfattet af oplysningspligten, fremgår af beskrivelsen om behandling af personoplysninger for de enkelte sagsområder. Beskrivelserne kan tilgås ved at benytte links i venstremenuen. Centeret indsamler fx din e-mailadresse ved oprettelse af login eller abonnement af nyhedsbreve.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Nationalt ID-center skal behandle rigtige og ajourførte oplysninger. Skulle det vise sig, at centeret behandler oplysninger om dig, som ikke er rigtige, har du ret til at få oplysningerne rettet. Centeret har dog kun adgang til at rette oplysninger i egne sagsakter og registre. Ønsker du at benytte din ret til at få rettet centerets personoplysninger om dig, skal du rette henvendelse til centeret og anmode om berigtigelse.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig inden tidspunktet for centerets almindelige slettefrist. Det skal dog bemærkes, at centeret, som offentlig myndighed, er underlagt regler, som betyder, at centeret i mange tilfælde ikke vil kunne slette de oplysninger, der behandles eller har været behandlet, inden tidspunktet for centerets almindelige slettefrist.
Læs mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder
Kontaktoplysninger
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, skal du kontakte Nationalt ID-center, som er den dataansvarlige. Centeret kan også give dig nærmere informationer om dine rettigheder. Centeret kan kontaktes på:
Nationalt ID-center
Birkerød Kongevej 2-4
3460 Birkerød
Telefon: 61 98 39 00
E-mail: nidc@nidc.dk
For at kunne behandle din henvendelse, skal Nationalt ID-center kunne identificere dig entydigt. Det kan fx ske ved, at du, ud over at angive dit fulde navn, også henviser til et sagsnummer, skriver din fuldstændige adresse eller angiver dit CPR-nummer.
Nationalt ID-center har en databeskyttelsesrådgiver (DPO)
Nationalt ID-center har en databeskyttelsesrådgiver, som bl.a. rådgiver centeret om reglerne for behandling af personoplysninger. Hvis du har spørgsmål til centerets behandling af personoplysninger, er du velkommen til at kontakte centerets databeskyttelsesrådgiver.Databeskyttelsesrådgiveren kan kontaktes på følgende måder:
- E-mail: dpo@hjemst.dk
- Telefon: +45 30 65 78 00
- Brev: Hjemrejsestyrelsen, att. Databeskyttelsesrådgiver, Birkerød Kongevej 2-4, 3460 Birkerød.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Nationalt ID-center behandler dine personoplysninger. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.