Kurser & e-læring
Nationalt ID-center udbyder kurser og e-læring til relevante myndigheder.
For at styrke kvaliteten af kontrolindsatsen på udlændingeområdet udbyder Nationalt ID-center kurser og e-læring til relevante myndigheder i dokumentvurdering og ID-kontrol.
En af opgaverne for Nationalt ID-center er gennem undervisningen at opkvalificere medarbejdere i at genkende tegn på falske eller forfalskede dokumenter samt at vurdere identiteten på de personer, der fremlægger ID-dokumenter.
Kurserne for de enkelte myndigheder tilrettelægges i samarbejde med en repræsentant for myndigheden, og indhold, tematikker og moduler bestemmes ud fra myndighedens behov og ønsker.
E-læring udvikles på baggrund af, hvilke behov der er for kompetenceudvikling hos myndighederne.
Relevante myndigheder kan kontakte nidc@nidc.dk for mere information vedrørende kurser og undervisningstilbud.