Kursus i ID-dokumentvurdering af EU-dokumenter

På dette kursus lærer du om, specifikke europæiske ID-kort og pas og hvad du særligt skal kigge på, hvis der opstår tvivl om ægtheden af et af disse dokumenter.

Kurset henvender sig særligt til medarbejdere, der ser europæiske dokumenter i deres daglige sagsbehandling. Dagen indeholder viden om, de oplysninger og elementer man finder i udvalgte europæiske ID-kort, og der er både teoretisk gennemgang af ID-dokumenterne og mulighed for at sidde og kigge på ægte og falske dokumenter for at lære dem at kende og undersøge dem uden brug af udstyr.

Vi koncentrerer os om specifikke udvalgte lande, afhængig af hvad vores samarbejdsmyndigheder har brug for, og indtil videre udbyder vi EU-kurset i følgende lande; Rumænien, Letland, Litauen og Italien. Flere lande er under udvikling og bliver annonceret når de er klar.

Kursets varighed er som standard 3 timer og her gennemgår vi tre landes ID-dokumenter. Kurset kan skræddersyes efter jeres behov og ønsker til lande.

Hvis I som myndighed er interesseret i nogle specifikke europæiske lande som vi endnu ikke udbyder, er I altid velkomne til at kontakte NIDC’s kursusteam på nidc@nidc.dk og komme med ønsker til nye EU-lande, vi kan udvikle og tilføje til kurset.

Vil du vide mere om indholdet, kan du, ved at følge linket, finde et eksempel på en Dagsorden for Kursus i ID-dokumentvurdering af EU-dokumenter, Rumænien, Letland, Litauen.