Bestil fingeraftrykssammenligning
NIDCs biometriske eksperter udfører fingeraftryksundersøgelser.
Anmodning om fingeraftrykssammenligning
Hvis du er i tvivl om identiteten på en person, kan du sende fingeraftryk til fingeraftrykssammenligning med e-mail til nidc@nidc.dk eller kontakte os på +45 61983900. Du vil efterfølgende blive kontaktet af en af centerets medarbejdere for at afstemme undersøgelsens formål.
Billedkvalitet kan være en afgørende faktor i forbindelse med sammenligningerne, og det anbefales derfor, at billederne fremsendes i originalt filformat og i så høj opløsning som muligt, f.eks. som vedhæftet fil i formatet NIST (.nist), TIFF (.tif), PNG (.png) eller JPEG (.jpg). Hvis du alene har PDF-fil eller andet til rådighed, kan du sende denne ind.
For at undgå forringelse af kvaliteten på billederne, anbefaler vi at undgå indscanninger af billederne. Tag i stedet et foto med et kamera eller en mobiltelefon. Du er i øvrigt altid velkommen til at kontakte en af centerets medarbejdere, hvis du har brug for hjælp til dette.
Hvilke myndigheder kan anmode om en fingeraftrykssammenligning?
Følgende myndigheder kan rekvirere sammenligninger af fingeraftryk hos NIDC:
- Ankestyrelsen
- Familieretshuset
- Flygtningenævnet
- Hjemrejsestyrelsen
- Justitsministeriet
- Politiet
- Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
- Udenrigsministeriet (herunder de danske udenrigsrepræsentationer)
- Udlændinge- og Integrationsministeriet
- Udlændingenævnet
- Udlændingestyrelsen