Bestil udvidet ansigtssammenligning
NIDCs mest omfattende ansigtssammenligningsundersøgelse.
Anmodning om udvidet ansigtssammenligning
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et ID-dokument er blevet fremlagt af rette indehaver, kan du sende billederne til ansigtssammenligning med e-mail til nidc@nidc.dk eller kontakte os på +45 61983900. Du vil efterfølgende blive kontaktet af en af centerets medarbejdere for at afstemme undersøgelsens formål.
Billedkvalitet kan være en afgørende faktor i forbindelse med sammenligningerne, og det anbefales derfor, at billederne fremsendes i originalt filformat og i så høj opløsning som muligt, f.eks. som vedhæftet fil i formatet TIFF (.tif), PNG (.png) eller JPEG (.jpg). Hvis du alene har en PDF-fil eller andet til rådighed, kan du sende denne ind.
For at undgå forringelse af kvaliteten på billederne, anbefaler vi at undgå indscanninger af billederne. Tag i stedet et foto med et kamera eller en mobiltelefon. Du er i øvrigt altid velkommen til at kontakte en af centerets medarbejdere, hvis du har brug for hjælp til dette.
Du kan læse mere i Guide vedr. Indsendelse af fotos.
Hvilke myndigheder kan anmode om en udvidet ansigtssammenligning?
Følgende myndigheder kan rekvirere sammenligninger af ansigtsbilleder hos NIDC:
- Ankestyrelsen
- Familieretshuset
- Flygtningenævnet
- Hjemrejsestyrelsen
- Justitsministeriet
- Politiet
- Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
- Udenrigsministeriet (herunder de danske udenrigsrepræsentationer)
- Udlændinge- og Integrationsministeriet
- Udlændingenævnet
- Udlændingestyrelsen