Nationalt ID-center søger nye medarbejdere

Har du en skarp sans for indhentning af oplysninger og baggrundinformationer? Kan du formidle svært stof på en nem og overskuelig måde? Og har du mod på et arbejde, der bl.a. består af at rejse verden rundt?

 

Nationalt ID-center leder lige nu efter nye medarbejdere, så søg en af de to stillinger som analytiker i centret!

Som analytiker vil du bl.a. skulle rejse til de danske ambassader og konsulater rundt omkring i verden for at bistå medarbejderne her med dokumentvurdering og undervisning i ID-dokumentkontrol. 


Du vil også skulle indhente oplysninger om ID-dokumenter hjemmefra samt udarbejde notater og rapporter om ID-dokumenter og misbrug af dokumenter nationalt og internationalt.


Du vil blive en del af centrets dagligdag med alt hvad det indebærer af faglig udvikling, konstruktive drøftelser på tværs af teams samt grin og gode anekdoter ved frokostbordet.


Søg stillingen senest den 11. november kl. 12.00 på linket herunder.