Nationalt ID-center søger digital læringsmedarbejder til udvikling af centerets e-læringsfilm

Er du en haj til digital læring, og har du flair for udvikle fagligt indhold, der skal formidles virtuelt? Har du erfaring inden for IT-didaktisk design og forståelse for digitale læringsredskaber? Så søg den nyoprettede stilling som Nationalt ID-centers digitale læringsmedarbejder!

I stillingen som digital læringsmedarbejder vil din primære opgave være at udvikle centrets e-læringsfilm og –kurser til vores samarbejdsmyndigheder. I den forbindelse vil du skulle afdække myndighedernes behov for viden på dokumentområdet – en viden der efterfølgende kan omsættes til meningsfuldt digitalt indhold, som myndighederne kan bruge i deres daglige arbejde. 

Du bliver en del af centerets kursusteam, der underviser i ID-dokumentvurdering, og du vil i forbindelse med ansættelsen gennemgå et træningsforløb i ID- og dokumentkontrol. 
Kendskab til ID-dokumenter er derfor ikke et krav. Det vigtigste er, at du har kendskab til digital læring og mod på at arbejde inden for et spændende felt i rivende udvikling.

Læs mere om stillingen og søg via linket: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=150585&DepartmentId=9929&MediaId=5 

OBS ANSØGNINGSFRIST: 4. JANUAR 2022 KL. 12.