Nationalt ID-center stemt ind i europæisk ekspertforum

Chef for Nationalt ID-center Jakob Dam Glynstrup gik på talerstolen i Lissabon for at præsentere Nationalt ID-center for det faglige forum EDEWG.

Formået med præsentationen var, at overbevise medlemmerne af EDEWG om at stemme for optagelsen af Nationalt ID-center som associeret medlem.

Dokumenttekniker René Jensen fortæller: "EDEWG er en europæisk sammenslutning af førende dokumenteksperter. Det er i det her forum, at mange dokumenttekniske laboratorier er repræsenteret, og det er her, vi teknikere skaber netværk og får mere viden om, hvad der rører sig på området. Konferencer som denne er med til at udvikle vores faglige kompetencer - det er her, vi kan dele erfaringer og få viden om nye teknikker og metoder inden for dokumentvurdering. Og så er det et ekstra plus at få lov til at 'nørde' lidt med forskellige falske og ægte dokumenter, for eksempel pas, på de workshops, der stilles op”.

Til konferencen var, foruden de europæiske medlemslande, Singapore, Israel, Rusland og Europol præsenteret. Afstemningen endte succesfuldt, og Nationalt ID-center er nu repræsenteret i den vigtige sammenslutning af dokumenteksperter fra mange lande.