Nationalt ID-center formand for nyt internationalt ID-samarbejde

Sammen med hollandske, svenske og norske samarbejdspartnere har Nationalt ID-center etableret ID-netværket ”Northern ID Network”.

Hovedformålet med the Northern ID Network er at skabe et netværk, der kan styrke samarbejdet og videndelingen inden for ID-området. Netværket er struktureret i en række grupper med tematisk fokus. Blandt andet vil der være grupper med fokus på vidensindsamling, biometri, efteruddannelse af dokumentteknikere, misbrugstrends og udvikling af kursus og e-læringsmateriale. Nationalt ID-center, som tog initiativ til samarbejdet, vil i 2019 være formand for netværket.