Et kursus i ansigtssammenligning er på vej

I samarbejde med Rigshospitalets retsmedicinske afdeling afholder Nationalt ID-center sit første deciderede ansigtssammenligningskursus den 2. april 2019.

Kurset er et pilotprojekt, og udvalgte medarbejdere fra Nationalt ID-centrets samarbejdspartnere er inviteret med.

EU’s grænseagentur Frontex vurderer, at en stor del af svindlen med ID-dokumenter foregår ved metoden ”look-alike”, hvor personer rejser på en andens pas eller ID-kort.

Til kurset vil deltagerne bl.a. blive undervist i ansigtets forskellige elementer, voksne og børns aldring, psykologien bag hjernens ønske om genkendelse. De vil via teori og praktiske øvelser få træning i, hvordan man bedst muligt vurderer, om personen man står overfor, er den oprindelige ejer af det præsenterede ID-dokument. 

Kursus i ansigtssammenligning