ID-databaser

På denne side kan du finde beskrivelser af og links til relevante ID-databaser, der bl.a. indeholder eksemplarer af ID-, rejse- og underlagsdokumenter. Nogle af databaserne er forbeholdt de myndigheder, der arbejder med ID-dokumenter, mens andre er offentligt tilgængelige.

Public Register of Authentic Identity and Travel Documents Online (PRADO)

PRADO, der er en database oprettet af Rådet for den Europæiske Union, indeholder information om rejse- og ID-dokumenter og visse af deres sikkerhedselementer. Databasen vedligeholdes af eksperter fra EU-lande samt Island, Norge og Schweiz. PRADO indeholder hovedsageligt information om ID-dokumenter fra EU-lande, men også enkelte lande uden for EU. PRADO er offentlig tilgængelig.

Gå til PRADO (nyt vindue)

Edison TD

Edison TD (Travel Documents) er en database med information om rejsedokumenter og andre rejse-relaterede dokumenter fra de fleste lande i verden. Databasen er udviklet af de nederlandske myndigheder i samarbejde med myndighederne i Canada, Australien, USA, Forenede Arabiske Emirater (Dubai) og Interpol. Indholdet er tilgængeligt på engelsk, tysk, fransk, spansk, hollandsk og arabisk.

Edison TD’s verifikationsniveau er gratis og kræver ikke log-in.

Gå til Edison TD (nyt vindue)

DISCS-brugere (se nedenfor) har automatisk adgang til Edison TD’s kontrolniveau, som giver adgang til flere billeder og yderligere information i forhold til Edison TD’s verifikationsniveau. Efter log-in på DISCS vælges ’Travel Documents’.

Document Information System Civil Status (DISCS)

DISCS er en webbaseret referencedatabase udviklet af myndighederne i Nederlandene, Canada, Australien, Forende Arabiske Emirater (Dubai) og Norge (Nasjonalt ID-senter).

DISCSs målsætning er at støtte verificeringen af udenlandske og nationale dokumenter, som indeholder information om civilstatus, identitet, nationalitet og andre forhold om dokumentets indehaver. DISCS indeholder bl.a. oplysninger om ægte og forfalskede underlagsdokumenter (breeder documents), der i blandt identitetskort, fødsels-, vielses- og dødsattester, statsborgerbevis, kørekort m.m..

DISCS kræver log-in og er forbeholdt myndigheder, der arbejder med ID-dokumenter.

Gå til DISCS (nyt vindue)

ID-databasen

Nasjonalt ID-senter, der er et norsk ekspertorgan, administrerer en ID-database, som indeholder en række informationer om ID-dokumenter og landespecifikke misbrugsmønstre samt analyser af falske og forfalskede dokumenter. Siden opdateres og udvides jævnligt. Nationalt ID-center og Udlændingestyrelsen bidrager sammen til databasens indhold.

Dele af hjemmesiden, inklusiv ID-databasen, kræver log-in og er forbeholdt myndigheder, der arbejder med ID-dokumenter.

Gå til Nasjonalt ID-senters hjemmeside (nyt vindue)

Keesing Documentchecker

Keesing Documentchecker er en kommerciel dokumentdatabase over specimens og ægte dokumenter fra de fleste lande i verden. Hjemmesiden kræver log-in.

Gå til Keesing Documentchecker (nyt vindue)

Intranet Fraud and Authentic Documents Online (iFADO)

iFADO ejes og drives af Rådet for den Europæiske Union og oplysningerne publiceres af EU-medlemslandene, Island, Norge og Schweiz.

Hjemmesiden indeholder vigtige informationer om sikkerhedsdetaljer i ægte identitets- og rejsedokumenter, visa og stempelaftryk i EU og en række tredjelande. Databasen indeholder også information om falske dokumenter. Databasen er forbeholdt relevante myndigheder og kræver log-in.

Gå til iFADO (nyt vindue)